Pårørende fortæller

 

»Bofællesskabet er noget af det bedste, der er sket for min bror. Han har virkelig udviklet sig de sidste 18 år, han har boet der. Han har fået mere tro på sig selv, har tabt sig, går på kunstudstillinger og styrer sit eget liv«.

Sådan fortæller Sonja Søndergaard, der er storesøster til en 60-årig1 mand, der flyttede i bofællesskab i Ry som 45-årig efter at have boet det meste af sit liv sammen med sin mor.  Læs hendes erfaringer med os her.

 

 

Fra Anni Nielsen kan du høre, hvordan hun som mor oplever den bostøtte i egen lejlighed, som hendes 35-årige datter får:

»Vores datter holder meget af sine hjemmevejledere, og vil gerne leve op til de krav, de stiller. Hun lytter til dem, og jeg synes de kommer utrolig langt. De taler ikke dunder, sådan som vi har oplevet det andre steder, men inspirerer og opmuntrer. De har for eksempel opmuntret hende til at dyrke motion en gang om ugen og tabe sig. Det virker, og hun har aldrig haft det så godt, som nu. Min mand og jeg fryder os over det hver dag«.

 

Gitte Jørgensen, der er mor til tvillingedrenge på 23 år, fortæller om sønnernes fem år i døgntilbud på Pensionatet:

»Drengene er blevet meget mere voksne og selvhjulpne i løbet af de fem år, de har boet i bofællesskab. De har fået et ungdomsliv med venner, biografture og cafébesøg. Det turde jeg ikke slippe dem ud i, da de boede hjemme«.

»Bofællesskabet er noget af det bedste, der er sket for min bror. Han har virkelig udviklet sig de sidste 18 år, han har boet der. Han har fået mere tro på sig selv, har tabt sig, går på kunstudstillinger og styrer sit eget liv«.

Det fortæller Sonja Søndergaard, der er storesøster til 60-årig mand, der bor i bofælleskab«.

 

Udflugter med bus og kaffe

»Bofællesskabet er ligesom et rigtigt hjem, fordi medarbejderne gør så meget for at tage hånd om beboerne. Om søndagen tager de tit på udflugter i den fælles bus til Himmelbjerget med picnickurv og kaffe på kanden. Og når det regner kommer bussen nogen gange og henter beboerne på deres arbejde, ligesom hvis man boede i en familie. Det er en stor glæde i min brors hverdag«.

 

Kærlige puf

»Medarbejderne er gode til at puffe til beboerne på en kærlig måde. De har inspireret min bror til at tabe sig, og han er blevet god til at passe på sig selv.

Det er som om, han har fået udvidet sin horisont og er blevet et helt andet og gladere menneske af at bo der. Når medarbejderne puffer, gør de det på en utrolig respektfuld måde. De går aldrig bag om beboeren, men siger tingene, som de er. Åbent og ligeud, og de følger det op«.

 

Hjulpet til at skippe alkoholen

»I en periode drak min bror for meget, men bofælleskabet tog fat i ham og hjalp ham med at holde op. Nu har han ikke drukket en dråbe alkohol i mange år, og tager ud og holder foredrag, for at inspirere andre til at gøre det samme«.

 

Stærkt fællesskab

»Selvom beboerne i bofællesskabet er meget forskellige med meget forskellige behov, så  formår medarbejderne at få en helhed og et fællesskab ud af det. De tager meget hensyn til den enkelte, og de er gode til at give sig tid til at få snakket om det, der trænger sig på«.
 

Bekymrer sig ikke så meget mere

»Som storesøster, der er 15 år ældre end min lillebror, har jeg ofte bekymret mig over at tænke på, hvem der skulle tage over, når jeg og mine søskende er væk. Det gør jeg ikke så meget længere. Jeg føler mig meget tryg ved, at min lillebror bor i bofællesskabet«.

»Min datter har fået veninder, og jeg skal ikke længere minde hende om at vaske trappe eller købe ordentlig mad i stedet for snolder. Nu hygger vi os bare sammen, når vi ses, ligesom jeg gør det med mine andre voksne børn. Bostøtten gør en kæmpe forskel. Den betydet alt«. Det fortæller Anni Nielsen, mor til 35-årig kvinde, der får bostøtte i egen lejlighed en gang om ugen og går i klub«.

 

Opmuntrer i stedet for skæld ud

»Vores datter holder meget af sine hjemmevejledere, og vil gerne leve op til de krav, de stiller. Hun lytter til dem, og jeg synes de kommer utrolig langt.

De taler ikke dunder, sådan som vi har oplevet det andre steder, men inspirerer og opmuntrer. De har for eksempel opmuntret hende til at dyrke motion en gang om ugen og tabe sig. Det virker, og hun har aldrig haft det så godt, som nu. Min mand og jeg fryder os over det hver dag«.

 

Veninder for første gang

»Det er så dejligt at mærke, hvor godt det fungerer for vores datter nu. Der er altid rent i lejligheden og mad i køleskabet. Og hun er glad. Hun har fået veninder og planlægger at tage sammen med dem på chartertur til Mallorca. Nu oplever vi, at hun ikke har tid til at komme forbi, når vi inviterer hende på middag. Det har vi aldrig prøvet før«.

 

Hjælp til at organisere rengøring

»Vores datter har fået bostøtte i en anden by tidligere, og det fungerede simpelthen ikke. Der kunne jeg komme på besøg og være grædefærdig over så beskidt der var, fordi hun ikke fik vejledning og hjælp til at organisere rengøringen. Sådan gror det aldrig til længere. Nu plotter hun selv rengørings opgaverne ind i en plan over hvad, der skal gøres hvornår. Det fungerer bare«.

 

»Drengene er blevet meget mere voksne og selvhjulpne i løbet af de fem år, de har boet i bofællesskab. De har fået et ungdomsliv med venner, biografture og cafébesøg. Det turde jeg ikke slippe dem ud i, da de boede hjemme«.

Det fortæller Gitte Jørgensen, mor til tvillingedrenge på 23, der begge bor i bofællesskab med døgnpleje.

 

Slut med særlige hensyn

»Som forældre pylrer vi nok mere end godt er, når der er noget med vores børn. Det gør medarbejderne ikke, og det har været rigtig, rigtig sundt for vores drenge. Før stillede jeg ikke rigtig krav til drengene, men det gør jeg nu. Nu forventer jeg, at de giver en hånd med opvask og madlavning, når de kommer hjem ligesom deres fem år ældre storebror«.

 

Klare til at flytte i egen lejlighed

»Medarbejderne er gode til at lytte til beboerne, og de opgiver ikke så nemt, som man gør som forældre, når man møder modstand. Drengene kan både vaske tøj, rydde op og lave mad nu. Da de flyttede ind som 17-årige troede jeg, at de først ville være parate til at klare sig selv, når de blev 30. De er 23 år i dag, og nu er der allerede ved at være snak om, at de er parate til at flytte i egen lejlighed. Så hurtigt havde jeg ikke drømt om, at det ville gå«.

 

Griller med vennerne

»Da drengene boede hjemme havde de ikke rigtigt venner. Det har de nu. De hygger sig gevaldigt sammen, griller og går ud i byen. Og en af drengene har fået en kæreste, som han har planer om at flytte sammen med«.